FOREDRAG: Åbn døren til dig selv – og til verden
Åbn døren til dig selv – og til verden.
I samarbejde med forfatter Iben Dam er det lykkedes at sammensætte et spændende foredrag, som har overskriften
“Åbn døren til dig selv – og verden”
Iben har en intuitiv og spirituel tilgang til livet, hvilket afspejler sig i hendes bøger.
Iben Dam er religionshistoriker og intuitiv forfatter. For få år siden fik hun det, som hun i dag kalder sin ”hjerteåbning.” Det var så gennemgribende en oplevelse, at hun lige siden har skrevet bøger og holdt foredrag, talks, kurser og workshops omkring det. Du kan se mere her: www.ibendam.dk
Book din plads her til Ibens foredrag.
Iben er professionel formidler og bringer både dybe indsigter og gode grin med!
”Fantastisk levende fortalt…”
”Glemte tid og sted… blev forført af fortællingen”
”Glæder os til næste foredrag – vi kan godt den dag”
(Eksempler på respons fra tilhørere)
Tirsdag den 21/5 kl 19 – ca. 21 i helhedsHUSET
Pris 150 kr.
Book din plads HER.
Hvordan formår vi at vende det sværeste i vores liv til den største gave?
Én ting er sikkert: Når først vi får åbnet døren, bliver verden aldrig den samme igen…
Mange af os lever et liv styret af ubevidst frygt, stress og hang til perfektionisme.
Iben Dam vil i foredraget fortælle om, hvordan hun selv af livet uventet fik åbnet døren til et liv styret af bevidst kærlighed, indre fred og ubetinget glæde.
Hun vil undervise i, hvilke nøgler der skal til for at åbne vores dør ind til et liv i overensstemmelse med vores sjæl og dem, vi i virkeligheden er, og hvordan vores samspil med vores ydre verden dermed vil ændre sig.
Denne aften får du mulighed for at høre en personlig, gribende historie, samtidig med at tendenserne løftes op på samfundsniveau. For hvordan formår vi at indrette os med mere menneskelig bæredygtighed – ikke blot for den enkelte, men også på samfundsplan?
”Vi er så vant til, at vi skal kæmpe og stræbe hårdt for at opnå noget. Men den dør, jeg taler om, skal hverken skubbes eller sparkes ind. Jeg opdagede at blot ved at give slip, gik den op – helt af sig selv.”
– Uddrag fra Iben Dams bog ”Åbn døren til dig selv – og til verden.”
Der vil være mulighed for spørgsmål, dialog og materialer til at tage med hjem til
videre refleksion.
Herudover vil der være mulighed for at købe Ibens bøger i signeret udgave til særligt favorabel pris denne aften.
